Tekst/Foto Jesper F. Andersen

Dag to ved EM i Odense er overstået. Dagen sluttede med flot åbningscermoni, taler og nationalsang.

I dag blev der primært afviklet Kata for børn, kadetter og juniorer. Danmark klarede sig rigtig godt og vandt 11 medaljer. Kata er opdelt i forskellige klasser efter alder, køn og grad. Det gør det muligt at opnå vigtig stævneerfaring i en tidlig alder. Ulempen ved at dele klasser op i grader er, at det kan være svært at bekræfte ægtheden af en grad. F.eks. var der flere violetbælter, som udførte avancerede kata meget overbevisende.

Kobudo

I dag var der også Kobudo på programmet. Klasserne var ikke så store, men dem der stillede op viste god Budo i deres kata. Kobudo virker som et godt tiltag i WUKF, da man dels henvender sig til flere traditionelle klubber og samtidig sætter fokus på Kobudo som en historisk vigtig del af karate.

Læs mere om Kobudo her

Danish Karate Confederation

UKDK stillede med et meget stort landshold. Det største nogensinde. Men også DKC (Danish Karate Confederation) deltog med et lille hold kæmpere. Læs mere om DKC her.

Holdet gjorde det rigtig godt i kata og var med langt fremme. Det var en fornøjelse at opleve åbningscermonien, hvor holdet fra DKC gik sammen med UKDK-holdet og repræsenterede Danmark på bedste vis.

Fælleskab og respekt

WUKF er som tidligere nævnt et forbund der formår at favne alle. Selv om der er tale om et sportsstævne, hvor alle selvfølgelig gerne vil vinde, så er der en rigtig god stemning blandt alle kæmpere, coaches, dommere og tilskuere og alle behandler hinanden med respekt.

I forhold til andre forbund virker WUKF mere uhøjtideligt og inkluderende. Det var også de tilbagemeldinger jeg modtog fra flere af de nye klubber og forældre, der var med til et WUKF stævne for første gang. De havde følt sig rigtig godt modtaget, og de følte sig hurtigt som en del af fællesskabet. En far til en udøver som er med til EM for første gang udtaler:

“Det har været fantastisk at opleve det sammenhold der er, på tværs af køn, alder og anciennitet. ALLE støtter og bakker op, og selv om man er ny B kæmper, har man hele det store apparat bag sig når man skal på. Man har egen coach (Den bedste af slagsen begge dage ), der kun har en opgave, nemlig at sørge for at kæmperen har de bedste betingelser for at præstere sit maks. Som forældre sidder man med total ro ved at vide, at hun er i de bedste hænder, og man blot kan sætte sig op og nyde det. Tak til alle der har troet på Maise, og gjort det muligt”

Dommerniveau

Det virker som om, at flere af dommerne er knap så rutinerede. Det kan der være flere årsager til, men det er altid ærgerligt, at man ikke har de bedste dommere til at dømme til et EM. Det skulle være underligt om ledelsen i WUKF ikke har bemærket dette og fremover vil forsøge at optimere dommeruddannelsen og dommerudvælgelsen.

WUKF og pressen

WUKF er rigtig gode til at brande deres arrangementer. Der bliver løbende lagt videoer og billeder ud fra stævnet, som tydeligt tegner et billede af WUKF, som en organisation der favner alle.

Også den danske presse har dækket dette EM. Det er blevet til flere optaktsprogrammer fra TV2 Bornholm og TV2 Fyn har været og optage i hallen. De sender et program fra stævnet lørdag.

Fyns.dk havde også en artikel i deres netavis i dag.

Den store landsholdsdeligation fylder meget på de sociale medier i disse dage og er med til at skabe opmærksomhed på WUKF og dansk karate i almindelighed. UKDK oplever en stigende interesse fra klubber, som ønsker at få adgang til WUKF arrangementer. Læs artikel om medlemsfremgang i UKDK her.

WUKF er ikke særlig kendt i de øvrige Nordiske lande, men redaktionen er bekendt med, at flere svenske og norske karateklubber udviser interesse for WUKF og deres arrangementer.

Lørdag afvikles der primært klasser i Sanbon Kumite.

Tekst: Paw Jensen

Foto: Ulrik Poulsen

Jeg hedder Paw, er far til Maise på 11 år, hvis første internationale stævne var WUKF EM 2019.

Min egen indgangsvinkel til karate er, at jeg har trænet i slut firserne, start halvfemserne, og nu ”hyggetræner” sammen med resten af familien i Taifu Karate Dojo.

Vi ankom til Odense tirsdag aften, og fik tildelt et rigtig lækkert værelse, med god plads. Onsdag var Maise, og de to andre piger hun stillede op i holdkata med, tilmeldt til dommertræning. De skulle møde ind 11.30 og regne med at være der, til 12.45. Vi så det som en god mulighed for at lige få mærket måtterne, og set dommerne i øjnene, inden det blev alvor. Desværre var dommerne mere end en time forsinkede, og da de endelig var klar, blev det kun til 5-6 kata`er, før de afsluttede. Så der stod størstedelen af de tilmeldte kæmpere, og kunne gå tilbage til værelserne uden at have været på.

Torsdag skulle holdet på. En time før, blev de hentet af en Coach, og herfra var der 100% fokus på pigerne, så de kun skulle koncentrere sig om deres egne nerver, og ellers bare være klar. Dette var total professionelt, og gjorde at både pigerne, og os forældre kunne slappe helt af. Pigerne levede 100% op til deres egne mål, og ydede max. Desværre var de andre hold bare bedre, så det rakte ikke til en plads på skamlen.

Torsdag skulle Maise på i individuel kata. Igen blev hun hentet af sin coach, der kun havde hende at tage sig af, da hun var eneste danske kæmper i sin klasse. Maise ramte atter dit maksimale niveau, og leverede den bedste kata hun kunne lave. Det rakte til en plads i 2. runde, hvor hun igen lavede en fejlfri kata. Desværre ikke god nok, til at komme videre til finalen. De 6 kæmpere der gik videre i finalen, var alle et stort niveau over Maise, så helt fortjent. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, om disse kæmpere har ”glemt” at gå til graduering, da der stod grøn- og violetbælter som lavede sortbælte kata`er fejlfrit, men det er en anden snak.

Stævnet var nu slut for ”vores” vedkommende, og vi kunne nu nyde resten af dagene, uden nervøsitet i maven. Fredag bød på en stor mængde karate, på et meget højt niveau, og sluttede af med åbningscermoni. Dette var lagt stort an, men desværre levede det ikke op til potentialet. Lyden i hallen var elendig, og speakeren nåede ikke at præsentere de forskellige lande, før de kom ind i hallen. Inde i hallen, virkede det som om de forreste kæmpere der gik med landenes flag, ikke vidste hvor de skulle gå hen. Resultatet blev, at nogen lande fik en lang gåtur, mens andre, herunder det danske landshold fik en meget kort gåtur. Set med mine øjne, burde de forreste have haft en hel klar plan for hvor de skulle gå hen, og alle hold burde have været ledt ned foran tilskuerrækkerne, så de kunne ”klappes ind”. Og så burde danskerne måske have stået i midten, som værtsland. Der var virkelig potentiale for en fantastisk indmarch, og optakt til karate i verdensklasse, men det blev en lidt flad fornemmelse.

Kampene efterfølgende, var derimod atter karate, på et meget højt niveau. Lørdag bød igen på mange fine kampe, og klokken 14 var det ”adapted”, altså karate for kæmpere med et handikap. At opleve dette, på helt nært hold, tvang en tåre frem på kinden af de fleste. At se disse kæmpere, levere varen på gulvet, foran samtlige dommere, og et kæmpe publikum, og at se dommernes begejstring, smittede af på publikum, der leverede bifald der rungede i hallen. Dette beviser for mig, at WUKF er et forbund der rummer alle, fantastisk….

Søndag var stævnets sidste dag, som også startede med indmarch, og om det var belært af fredags kedelige oplevelse, eller andre grunde, så var det denne gang helt som det skulle være. Indmarchen var her et skoleeksempel i hvordan dette skal gøres. Lyden var desværre atter utrolig dårlig, men det kunne på ingen måde ødelægge helhedsindtrykket. Efter nogle spændende kampe, var EM 2019 overstået ved 14 tiden.

At opleve det danske landshold på helt tæt hold, var en livsbekræftende oplevelse. Alle er rare over for hinanden, og alle hjælper hinanden. Om man er A eller B kæmper, så har man hele apparatet bag sig. Tænk, at en pige på 11 år, med violet bælte, har sin egen personlige, og meget erfarne coach. Det tror jeg ikke man ser i alle forbund.

For det danske landshold, sluttede EM med en fest i kælderen, med hædring af alle medaljetagerne, og pæne ord fra landstrænere. En god afslutning, på et helt igennem fantastisk stævne. Skal man tage de kritiske briller på, manglede der også lidt styring, i forhold til udkald af kæmpere. Mange blev kaldt til ”Waiting area” alt for tidligt, men ellers forløb stævnet, uden de store forsinkelser eller andre problemer.
Alt i alt, et stævne Danmark kan være stolt af, at have været vært for. Danmark tog også godt for sig af medaljerne, idet vi vandt hele 70 i både guld, sølv, og bronze, hvoraf Taifu tegnede sig for de 10 af disse.

Jeg er klar næste gang der afvikles internationalt stævne i WUKF….

Paw Jensen

Maise Jensen med hendes coach Charlotte Stensholm under WUKF EM 2019

Shuri Cup 2019:

28. September mødtes Shuri ryu karate folk fra hele landet i Esbjerg til årets Stilarts stævne for store og små.

Stævnet er tænkt som et begynderstævne, hvor man kan træde sine barnesko og i trygge omgivelser blive indført i det at deltage i stævner, og såmænd også i dommergerningen for nye dommere.

37 deltagere skulle i år deltage i kategorierne Kumite, Kata og Kobudo og de rangerede fra helt små aldersklasser med hvide bælter og helt op til voksne brunbælter med snipper.

Arrangørerne havde stablet et flot arrangement på benene, hvor der var to kampflader i gang gennem hele stævnet og med 10 dommere og 3 officials i gang ved hvert bord til at holde styr på scoringer, tid og stævneplan m.m.

Stævnet blev også særligt af en anden grund. Kyoshi Vitus Bilking afholdt en auktion på mange af sine bøger, og memorabilia. Kyoshi har jo gennem mange år lidt af en meget agressiv form for knoglekræft, som de fleste dør af i løbet af ganske kort tid, men, som den fighter han er, har han gennem 16 år været i stand til at byde sygdommen trods. Desværre ser det ud til, at han nu er ved vejs ende, men i stedet for at begræde det som skal ske, valgte Kyoshi i stedet den positive stil dels gennem auktionen, hvor mange af hans kilder nu blev videregivet til de af os som bød til auktionen, og ved at holde en positiv peptalk, som ganske vist kunne give en klump i halsen sine steder, men som i bund og grund var optimistisk og en opfordring til at fortsat at holde fanen højt i stilarten.

Derefter gik stævnet i gang først med kumite for de yngre deltagere, og hvad de måske manglede i teknik blev mere end opvejet i kampgejst og vilje til sejr. Derefter var det tid til kata og kobudo og det var en fornøjelse at se gode og fokuserede kataer fra alle deltagere og gode kataer i kobudo for seniorer.

Eftermiddagen stod i kumiteens tegn for de lidt ældre unge og voksne. Gode kampe med flotte teknikker indtil de rette medaljetagere blev fundet og de kunne hyldes inden det var tid til at sige tak for denne gang og på gensyn i 2020.

Af Jesper F. Andersen

Følgende artikel tager udgangspunkt i artikel på DR fra den 10. december 2019 “Fordelingen af lotto milliarder skal gentænkes” af Peter Kobbersmed.

Link til artikel

Politisk opbakning

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn åbner i artiklen op for en bredere fordeling af udlodningsmidler og udtaler: “Jeg kan jo se på den kritik, der rejses nu, at der er plads til forbedringer. Og det vil vi kigge på fra regeringens side. Vi har mulighed for at revidere de her regler i 2021, og der vil vi se, om vi kan åbne bredere op”.

Monopollignende hovedorganisationer

I dag modtager DIF og DGI knap en halv milliard kroner om året i offentlig støtte fra Kulturministeriet. Både DIF og DGI har med årene udviklet sig til magtfulde organisationer med direktioner og masser af ansatte. Den statslige støtte udbetales uanset om DIF/DGI oplever medlemstilbagegang eller medlemsfremgang.

Stagnation

Udviklingen indenfor idrætssektoren ændrer sig konstant. Det er derfor ikke usandsynligt, at tidligere tiders populære sportsdiscipliner, som i dag har et begrænset publikum, holdes kunstigt i live gennem økonomisk støtte fra DIF og DGI. Nye idrætsgrene med eksplosiv vækst modtager til sammenligning ofte ikke en krone i statslig støtte, og det gør det svært at skabe en dynamisk og tidsvarende idrætssektor som er rustet til fremtidens behov.

Karatesporten i Danmark

I forhold til karate i Danmark er der ca. 100 karateklubber, som modtager statslig støtte gennem DIF.

Det er således kun en del af karatemiljøet i Danmark, som gennem deres medlemskab af DIF har adgang til statslige midler. Det virker besynderligt, at de mange klubber som repræsenterer størstedelen af karateudøvere i Danmark, og dermed i højere grad bidrager til danskernes sundhed, ikke er er berettiget til at modtage statslige midler.

Konkurrenceforvridende ineffektiv model

Man kan med rette kalde den nuværende model for konkurrenceforvridende og ineffektiv. I forhold til karate tilgodeser den således ikke størstedelen af de aktive karateudøvere i Danmark. Modellen virker tilsyneladende også ineffektiv, da væksten og aktivitetsniveauet blandt karateklubber udenfor DIF synes større.

Hvad er formålet med statslig støtte?

Hvis man vil karatesporten og folkesundheden det bedste i Danmark bør man efter min mening tage udgangspunkt i at støtte alle klubber og forbund, som formår at samle unge og voksne til aktiviteter. På Kulturministeriets hjemmeside fremgår det, at Kulturministeriet udarbejder 4 årige rammeaftaler med bl.a. DIF og DGI for at sikre, at de offentlige midler, som institutionerne modtager anvendes som tiltænkt. På hjemmesiden fremgår det endvidere at:

“DIF har til opgave at virke for fremme af dansk idræt samt for idrættens udbredelse i det danske samfund”

“DGI’s formål er at styrke de frivillige foreninger ved at vægte fællesskab, udfordring og sundhed og derigennem fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idrætten”.

Formålet synes således at være, at få flest mulige danskere til at leve et aktivt sundt liv – fx ved at træne karate. Derfor bør alle karateklubber naturligvis have lige adgang til statslige midler.

Efter 16 års kamp med kræft, måtte Kyoshi give op lørdag den 28. december 2019.

Han blev tilbudt plads på hospice fredag den 6/12, men valgte at bo hjemme til den 24. december, hvor han blev indlagt på hospitalet.

Kyoshi startede sin karate karriere 1972. Efter at have besøgt Hanshi Ridgely Abele i USA i 1979, valgte Kyoshi officielt at indføre Okinawan Shuri-ryu i Danmark 1982. Gennem tiden har han undervist, motiveret og underholdt mange mennesker i karate. Det har været utroligt lærerigt og underholdende.
Trods hans kræftdiagnose i 2004 valgte Kyoshi at leve og ikke være patient. Han var åben om sin kræft og vendte det til noget positivt. Han fortsatte sin træning og forskning i karate, og han blev med at hæve sit karateniveau, til hans krop ikke ville mere.
Vi er mange som tænker på Kyoshi med stor respekt for hans ekspertise, og vi trækker på smilebåndet, når vi tænker på den måde, han var på som menneske.

Æret være hans minde.

Kyoshi Niels Larsen, 7. dan

***

Kyoshi Vitus Bilking er død

Kyoshi Vitus Bilking døde den 28. december 2019 efter mange års kamp mod knoglekræft.

Æret være hans minde.

Kyoshi Vitus Bilking
• 8. dan Okinawan Shuri-ryu
• 7. dan WKF, Shihan
• Indførte Shuri-ryu i Danmark
• Director af Kokusai Shurite Yudansha-Kai
• International chefinstruktør i Shuri-ryu
• International dommerlicens USKA 1984
• Formand for dommerudvalget i DKF i flere år
• Har været national og international dommer i over 25 år
• Æresmedlem af DKF

Kyoshi Vitus Bilking startede sin karatekarriere i 1973 med Kyokushinkai karate, og han fandt her en træningsform, der udfordrede ham og gav en fantastisk god fysisk form. Han dyrkede Kyokushinkai i perioden 1973-75, og fortsatte herefter i Budo All-style karate. Trods et sort bælte, fem vundne Danmarks-mesterskaber og seks år på landsholdet manglede der noget. Den hårde træning gav ganske vist en utrolig stærk psyke og krop, men på længere sigt sled den simpelthen kroppen i stykker og gav en del kroniske skader til ham selv og de andre folk i klubben. I 1979 rejste Kyoshi til USA og mødte Ridgely Abele‚ der inviterede ham til at træne Shuri-ryu karate. Han blev fænget af den gennemtænkte tekniske træning og skiftede officielt over til Shuri-ryu den 16. december 1982.

I 1989 blev Kyoshi udnævnt til assisterende chefinstruktør og ansvarlig for Shuri-ryu karate i Europa af Grandmaster Robert A. Trias. I 2005 blev Kyoshi Bilking udnævnt til international chefinstruktør i Shuri-ryu karate. En titel, der indehaves af under 12 personer i verden.

Kyoshi Vitus Bilking blev i 2007 tildelt 8. dan og titlen Kyoshi.

Tekst: Maya Kahl Holm

Karatefamilie

For 7 et halvt år siden startede to små børn på hhv. 8 og 10 år til karate. Med krudt bagi fik de to hurtigt lært, hvordan man gebærder sig i en dojo, og med stor interesse og klæbehjerner fik de hurtigt lært sig de forskellige teknikker der kræves for at lære karate. Da forældrene alligevel kørte frem og tilbage mange gange om ugen, både til hverdag og i weekender, kunne de efter et halvt års tid, lige så godt udnytte tiden, og selv starte til karate på voksenholdet, imens børnene trænede. Det blev starten på et helt særligt familiemønster.

Den særlige familie består af far Thomas Gaarn – musiker og pædagog, mor Kristine Gaarn Jensen – læge på lungemedicinsk afdeling, lillebror Jonas Gaarn – 9. klasse og storesøster Nikoline Gaarn – gymnasiet 3.G.

De utrolige

Er man til tegnefilm og har set De Utrolige, kan man næsten ane ligheden med den og familien Gaarn. De Utrolige er en næsten helt almindelig familie, dog med hver deres superkræfter. Udenpå er de som de fleste, de passer deres arbejde, går i almindeligt tøj og som for de fleste andre familier, kræver det god logistik at få hverdagen til at fungere. Denne familie hedder ikke utrolige til efternavn, men Gaarn, men har sjove ligheder med den føromtalte tegnefilmsfamilie. De har om nogen brugt tid og nærmest superkræfter på, at hjælpe overalt hvor der var behov. Det har været hvad enten det har drejet sig om stævner, hyggearrangementer, events i byen, rengøring, flytning af måtter, praktiske gøremål som maling, renovering, samt selvfølgelig fulgt deres egne børn, samt mange andres til stævner. Her har de fungeret som coach og officials, stævnelæge samt stået for stævnelister og samtidig haft det store overblik over klubbens børn. Når de nu bliver nævnt i den her sammenhæng, er det mest for at fortælle om deres store aktiv i klubben og for at fortælle, at der findes ganske specielle familier i foreningsliv rundt omkring. Den slags familier der er med til at bære en forening frem og promovere den på bedste vis, og som er et ganske særligt aktiv for klubben.

De er en helt uundværlig støtte og hjælp, og er med til at give muligheden for, at mange af børnene kan komme til stævner, ved at de er opsøgende og ofte sørger for tilmeldinger osv. til stor glæde for mange af klubbens børn og unge.

Ud over alt det praktiske, sørger de alle fire i familien for at passe deres træning i den udstrækning at arbejde og fysikken tillader det. Thomas med en hofteudfordring og Kristine med et krævende job som læge, er det formentligt ikke mange timer de slapper af i sofaen.

Alle vågne timer efter arbejde, går på en eller anden måde på karate. Nogen gange bare det at få vasket og ordnet gier til næste træning, og andre gange på kostplaner til de unge mennesker, der i øvrigt også træner på landsholdet. Trods alt det, formår de at sende de to, nu unge mennesker, til træning de fleste af ugens dage. Med adskillige medaljer om halsen, viser de to kæmpere at slidsom træning, og solid støtte hjemmefra lønner sig.

Sortbæltegraduering

For Thomas og Kristine kulminerede de mange års træning den 30. november med en graduering til sort bælte. Det var en krævende proces for dem begge, med hver deres udfordringer, men nogen gange er det også federe at være presset maks, gennem en længere periode, for så mærker man virkelig at det man har kæmpet for er fortjent. Der blev afhold Dangraduering i Taifus dojo, hvor de alt hvad de har lært gennem årene. De skulle traditionen tro først træne tre timer med alle andre sort/brunbælter, hvorefter det var deres tur til at være i centrum for dagens graduering. Traditionen tro fik de først at vide om aftenen, efter middagen på restaurant Tokyo, om de var bestået eller ej. Det blev fejret på bedste vis, for de dygtige karatekæmpere.

Stort tillykke herfra

Fra venstre Jonas, Thomas, Kristine og Nikoline

Ny ledelse

Tekst: Claus Illum Christensen

Den 24. januar 2020 holdt UGK/WUKF Danmark ekstraordinært repræsentantskabsmøde og valgte blandt andet nye medlemmer til bestyrelsen så organisationens medlemmer er repræsenteret bredt.

Bestyrelsen består af medlemmer med en stærk karatefaglig baggrund, som gennem forskellige stilarter, herunder kobudo, brænder for at udvikle WUKF i Danmark indenfor bredde og elite.

Bestyrelsen får over de næste måneder til opgave at lave strategi for den fortsatte udvikling af WUKF i Danmark.

Flyvende start på 2020

Syv kæmpere fra Bushikan Karate-dô med Kenneth Holtz som coach sparkede 2020 i gang ved årets første stævne i weekenden 24-25. januar, nemlig ved Black Belt Cup, der fandt sted for fjerde år i træk og blev afholdt i Bergamo, Italien. Det blev til i alt 5 guld, 4 sølv og 5 bronze.

GULD:
Malene Kirkeby, kata master female shotokan 36+ år
Malene Kirkeby, kata master female open 46+ år
Malene Kirkeby, Gitte Carlson og Maja Lynderup Jensen, holdkata master mix 36+ år
Michael Hansen, kata master male open 46+ år
Cecillia Jensen, kata female shotokan,14-17 år

SØLV:
Michael Hansen, kata master male shotokan, 36+ år
Kresstine Jensen, kata female shotokan, 14-17 år
Kresstine, Sofia og Cecillia Jensen, holdkata mix, 14-17 år
Maja Lynderup Jensen, kata female master open, 36-45 år

BRONZE:
Gitte Carlson, kata female master open, 46+ år
Gitte Carlson, kata female master shotokan, 36 + år
Maja Lynderup Jensen, kata female master shotokan, 36 + år
Kresstine Jennsen, kata female junior open, 16-17 år
Cecillia Jensen, kata female junior open, 16-17 år

Sofia Jensen gjorde det super flot og endte lige uden for medaljerækken på en 4-5 plads i individuelt (kata female junior open, 16-17 år).

Med andre ord: Bushikan tog 7 kæmpere afsted og høstede i alt 18 medaljer/pokaler.

Lidt tal fra Black Belt Cup:

709 individualle registreringer
51 hold
30 referees
11 table judges

I alt var 60 klubber repræsenteret fra 16 forskellige lande: Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Dominikanske Republik, England, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Italien, Nepal, Rumænien, Rusland, Senegal, Slovakiet og Schweiz.

Bestyrelsesformand
Jakob Bøge
Solrød Karate Klub
Stilart: Shotokan

Generalsekretær
Søren Helsted
Solrød Karate Klub
Stilart: Shotokan

Kasserer
Jason Wager
Genseiryu Karatedo Kai Denmark
Stilart: Genseiryu

Bestyrelsesmedlem
Jesper F. Andersen
Taifu Karate Dojo
Stilart: Shotokan

Bestyrelsesmedlem
Lars F. Andersen
Joshinkan Kastrup
Stilart: Isshinryu

Bestyrelsesmedlem
Arne Nielsen
Asia Sport Center
Stilart: Shuri-ryu

Bestyrelsesmedlem
Frank Klitgaard
Rønne Shotokan Karate Do
Stilart: Shotokan

Nye dangrader

I august afviklede Itosu-Kai karate do i Danmark en dangraduering hvor følgende blev gradueret af Michael Andersen sensei (6.dan), højeste sensei i DK.

Shodan (1.dan)

Siv, Sara og Carl fra Dragør.

Nidan (2.dan)

Marte og Victoria fra Dragør.

Sandan (3.dan)

Søren B Petersen, Bosatsu

Godan (5.dan)

Lisbeth Clausen, Bosatsu

Peter Henneberg, Dragør

Rokudan (6.dan)

Tejs Damkjær, Dragør

Anders Uhrenfeldt, Bosatsu

Gradueringen er en historisk dag da stilarten aldrig før i den mere end 40 årige historie har haft så mange høje grader i dk.

Peter Henneberg har trænet i Dragør karate siden 90’erne og deltaget i mange nationale og internationale stævner. Han er en vigtig person i klubbens instruktør stab.

Altid seriøs med stort fokus på selvforsvar.

Lisbeth Clausen havde sine første karateår i Japan, da hun boede og arbejdede i Tokyo.

Lisbeth taler japansk og har i mange år undervist i japansk på cbs.

Lisbeth er altid positiv og har mange gode vinkler på den japanske terminologi og fungerer perfekt som oversætter ved vores mange seminarer. Lisbeth har et nært venskab med Sakagami Soke i Japan.

Tejs Damkjær er øverste sensei i Dragør og har været drivkraften i klubben i mange år.

Tejs sensei kendes gennem mange år i dansk karate forbund som kata landstræner, forbundssekretær og underviser på kurser.

Sensei Tejs har et tæt venskab med Michael sensei og undertegnede.

Anders Uhrenfeldt

Jeg havde æren af at blive gradueret af min gode ven Michael sensei.

Jeg huskes nok for de mange ideer til aktiviteter i klubben, 22 år i bestyrelsen og 17 år som formand, dommergerningen i dansk karateforbund, da forbundet valgte at overgå til wkf reglerne, mit store netværk og forhåbentlig også for et open minded set og mange træninger.

De seneste 8 år systematisk kobudo træning.

The founder

JA Karate has been developed and founded by Jorgen Albrechtsen. He is a 5th dan black belt in Kyokushinkai karate, has been a referee twice at the world championships and ran the largest karate school in the world.

New creation

Over the last 10 years and after many requests he used his 30 year’s experience to create a new, exciting and vibrant karate system entirely different from anything else you will find anywhere.

Simplicity

JA Karate is a simplified form of karate without spending years training with katas (forms) that have no real relevance and without a lot of basic training where many movements are not really applicable. This also means that you will be able to attain the various grades in much shorter time.

Practicality

In JA Karate we do not use kimonos (karate gi) or belts as these are very impractical and somewhat outdated. Instead we use shirts where the color indicates the grade. The shirts are worn during sessions but can also be worn in everyday life.

Training Hours & Grades

For most people it takes 20-25 hours of training (one hour twice weekly) to advance from one grade to the next. The grades are: White (beginner) Yellow Orange Green Blue Brown Black.

Website

http://www.jakarate.com/index.html

Grundet Corona blev Shuri ryu Danmarks Sommerlejr ikke gennemført i foråret som planlagt, men i stedet for helt at aflyse lejren valgte man at udskyde den til efteråret vel vidende, at det ikke nødvendigvis blev helt på samme niveau som vanligt, og at der var risiko for at en ny lock down kunne komme på tale og umuliggøre en gennemførelse.

Selvom Corona i tiden op til afholdelsen var i ganske kraftig vækst blev det heldigvis ikke tilfældet og Shuri ryu folk fra hele landet kunne den 25. September mødes på Bosei til en kombineret sommerlejr og Shuri Cup.

Det var et noget reduceret antal deltagere, som deltog i årets lejr men stemningen var god og der var god energi til træningerne, hvor folk gav den fuld gas.

Træningerne havde som altid forskellige temaer herunder kobudo, hvor der både blev trænet Bo og Tonfa, og kihon, kata og kumite, hvor rutinerede kræfter såsom Kyoshi Niels Larsen, sensei Marianna Cartuliares 5. Dan og sensei Lars Kjeldsen 4. Dan og mange andre videregav deres erfaringer.

Det blev også til en enkelt ny grad da Rune Elbek om lørdagen bestod til 1. Kyu ved lejrens Nationalgraduering. Tillykke til ham.

120570718_3677768682266791_6560941435487618454_n

120553973_3677768225600170_980757836789599645_n

120749775_3677768318933494_3841711714454423235_n

120541441_3677768438933482_6173534558290398723_n

Shuri Cup

Søndag stod der Shuri Cup på programmet og dagen startede med dommermøde, hvor Sensei Henrik Vandrup 3. Dan havde forberedt et oplæg om reglerne mens Sensei Morten Gjermundbo 3. Dan forberedte kæmperne til dagens stævne.

Stævnet forløb godt mange gode kataer og kampe, hvor der blev gået til stålet, heldigvis uden skader, og med mange flotte scoringer på spark til hovedet. Blandt andet førnævnte Rune Elbek Imponerede med hans flotte mawashi og ura mawashi geri som gang på gang gav scoringer.

120570381_3677768815600111_4208070402521411138_n

Resultater

Kumite

Guld: Cecilie Lausten – Øland

Sølv: Dortea Kragh – Øland

Guld: Rune Elbek – Møn

Sølv: Nathaniel Ellegaard Castillo – Møn

Bronze: Christian T. Rasmussen – Møn

Bronze: Louis Hogg – Århus

Bronze: David Lyng – Als

Efter stævnet var der kun tilbage at lykønske hinanden med at vi faktisk fik gennemført lejren på en god måde og sige på gensyn forhåbentlig til maj 2021.

Tekst Paw Brede Jensen & Jesper F. Andersen

2020 er et meget anderledes år. Dette gælder også for landsholdskæmperne i WUKF Danmark. Almindelig træning er erstattet af udendørs træninger, og hjemmetræninger.

Når man er en del af det danske WUKF landshold, forventes det at man har disciplin og holder formen ved lige. Dette uanset om det er sommerferie, jul eller landet er ramt af Covid-19, så alternative træningsformer er taget i brug rundt om i haverne, i de omkringliggende skove, og i dagligstuerne.

Da verden mere eller mindre er lukket, så ingen kan rejse rundt og deltage i stævner, er de store arrangører af stævner ligeledes begyndt at tænke alternativt. I WUKF har man udviklet et set-up til onlineturneringer, som er kommet for at blive. I udviklingen af dette system har man bl.a. hentet inspiration fra Taekwondo, som har stor erfaring med online stævner.

Flere erfarne landsholdskæmpere indenfor Taekwondo taler godt om online stævner. De beskriver den positive læring der ligger i at optage sig selv på video, ligesom muligheden for at kunne deltage i mange flere stævner. Der er flere måder at afvikle online stævner på indenfor Taekwondo. Til nogle stævner skal man optage 3 kata i træk, hvor kameraet skal være tændt. Til andre stævner må man indsende 1 kata ad gangen. Indenfor kampdelen i taekwondo udvikler man i øjeblikket elektronisk udstyr til afvikling af kampe. Det bliver spændende at følge.

Der er ingen tvivl om, at der udvikles voldsomt indenfor online stævner, da det åbner op for at lande og regioner, som normalt ikke deltager i stævner pludselig har råd til at være med.

Slovakiet og Italien var nogle af de første til at arrangere online karatestævner i WUKF, hvor kæmperne sender videoer ind, som dommerne herefter vurderer hjemmefra. Præcis som ved et “rigtigt” stævne, kigges på fokus, styrke, teknik, etc.

Ved Italy Open deltog der kæmpere fra 11 forskellige lande: Argentina, Cypern, Danmark, Frankrig, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Slovakiet, Tyskland og Østrig.

Det samlede deltagerantal var dog begrænset, og flere af klasserne var derfor slået sammen:

– ”Kumite” (teknikker udført mod mål) for 10. kyu/drenge var slået sammen, så 0-5 og 6-7-årige mødte hinanden.

– I kata for 36+/hvid-gul-orange/Shotokan samt kata for 36+/orange-grøn var mænd og kvinder slået sammen.

– Kata for masterkvinder 36+/Shotokan var lavet til en åben klasse for alle stilarter.

Denne noget anderledes form, skal vi alle vænne os til. Fra WUKF Danmark deltog flere kæmpere, i begge stævner.

Selv om det er en helt ny måde at gå til stævne på, var opbakningen fra alle kæmpere rundt om i verden stor, således var der mere end 200 starter fra 11 lande ved Italian Open, og 400 starter fra 14 lande der deltog i Slovakia Open.

Link til WUKF Danmark

Resultater Taifu

KATA

Nikita Jesse, GULD

Manon Timmermann, GULD

Maise Brede Jensen, SØLV

Manon Timmermann, BRONZE (åben klasse)

KUMITE

Maise Brede Jensen, BRONZE

Resultater Bushikan

KUMITE

Drenge, 0-7 år, hvid:

Anton Iversen (6 år): GULD

Daniel Kirkeby (4 år): SØLV

KATA

Drenge, 7-9 år, orange / grøn, åben stilart:

Peter Lohmann: BRONZE (4)

Piger, 10-11 år, hvid / gul, åben stilart:

Maja Nybroe: GULD

Drenge, 10-11 år, orange / grøn, åben stilart:

Frederik Jacobsen: GULD

Tino Meneth: BRONZE (3)

Benjamin Vejlbjerg: BRONZE (4)

Mænd, 18-35 år, alle grader, Shotokan:

Kenny Bruun Rasmussen: GULD

Mænd, 21-35 år, sort, åben stilart:

Kenny Bruun Rasmussen: SØLV

Mænd, 36+, hvid / gul, åben stilart:

Benny Nybroe: BRONZE (4)

Mænd og kvinder, 36+, hvid / gul / orange, Shotokan:

Jens Lohmann: GULD

Benny Nybroe: SØLV

Christine Lohmann: BRONZE (3)

Mænd og kvinder, 36+, orange / grøn, åben stilart:

Jens Lohmann: GULD

Christine Lohmann: BRONZE (3)

Kvinder, 36-51 år, sort, åben stilart:

Malene Kirkeby: GULD

Gitte Carlson: SØLV

Kvinder, 36+, alle grader, åben stilart:

Malene Kirkeby: GULD

Gitte Carlson: SØLV

Resultaterne fra Slovakia Open

Taifu og Solrød

KATA

Nikita Jesse, SØLV (Taifu)

Liv Juhl Andersen, SØLV (Taifu)

Maise Brede Jensen, SØLV (Taifu)

Mikkel Teilmann, BRONZE (Solrød)

Jesper F. Andersen

Efter en lang coronapause var det kærkommet, at Shobu Ippon Danmark havde arrangeret et lille karatestævne for en række klubber.

Lørdag den 29. maj afholdte Shobu Ippon Danmark et lille katastævne for brun- og sortbælter i Taifu Dojo i Frederiksværk. Der var ca. 40 kæmpere fra Odense, Hørsholm og Taifu, som blev inddelt i grupper efter grad og alder. I grupperne kæmpede alle mod alle i udvalgte kata, og dommerne dømte med flag. Det var et super effektivt stævne, som blev afviklet på knap 2 timer. Stævnet var præget af ordentlighed, fairness og respekt for alle.

De mange udendørs træninger, som klubberne har afviklet det sidste års tid satte også sit præg på stævnet, da det at udføre kata på måtter i bare tæer er noget anderledes end i løbesko på asfalt.

Gensynsglæde

Det var en fornøjelse at opleve den gensynsglæde, der var blandt mange af deltagerne, som ikke havde set hinanden i lang tid. Det at være sammen, på tværs af klubber og organisationsforhold, burde være en selvfølgelighed i så lille en sport som karate. Tidligere tiders forbud ser heldigvis ud til at være fortid nu, og det vil helt sikkert have indflydelse på et øget samarbejde og aktivitetsniveaue blandt karateklubberne i Danmark. Det er særligt gavnligt og tiltrængt for bredden, som udgør langt størstedelen af karateudøverne i Danmark.

Shobu Ippon Danmark fokuserer på Shobu Ippon regelsættet, som organisationen finder vigtigt at bevare. Fremadrettet vil Shobu Ippon Danmark også oprette en kobudoklasse, da kobudo passer godt ind i den ånd og det værdisæt, som Shobu Ippon Danmark ønsker at sætte fokus på.

Resultater

Gruppe 1 voksne:

1. Henrik Petersson, Hørsholm

2. Malene Krause, Hørsholm

3. Maya holm, Taifu

Gruppe 2 unge sortbælter:

1. Manon Timmerman, Taifu

2. Luka Vojinovic, Taifu

3. Jonas Gaarn, Taifu

Gruppe 3 unge 1. kyu.

1. Maise Jensen, Taifu

2. Puk Jespersen, Odense

3. Nikita jesse, Taifu

Gruppe 4 unge 3-2.kyu

1. Liv Andersen, Taifu

2. Agnete Grum-Schwensen, Odense

3. Lukas Vainio, Hørsholm

190746257_109069321281376_1940697072788097068_n

191946969_470782390676949_7994213891150280796_n-1

190753639_458404962276327_6961374127739941630_n

191303656_947849732659138_4462972966591006602_n

Af Henrik Vandrup

Weekenden den 22 – 23 maj blev det 30. Internationale Shuri ryu Association seminar afholdt. Det var jo afholdt under særlige Covid-restriktioner, så der var begrænsninger på deltagerantal og for os fra Danmark var der jo yderligere problemer i forhold til rejsevejledninger med mere og eventuel selv isolation i fald man valgte at tage afsted. I år var der dog mulighed for at man kunne vælge en Digital mulighed som bestod at man kunne følge undervisningen på ZOOM, som er en digital møde eller konference App lørdag og søndag. Det var vi flere deltagere fra Danmark som havde valgt at benytte sig af herunder Kyoshi Niels Larsen 7. dan, Patrick Secq 3. Dan, Henrik Vandrup 3. dan, Jesper Voss Jacobsen 1. dan, Allan Ravn 1. dan.

Når nu det ikke var muligt at stå på gulvet i Fort Wayne Indiana, så var dette dog et alternativ til slet ikke at være med. For mit eget vedkommende havde jeg ikke mulighed for at deltage i de første undervisningsgange fra klokken 16 – 18 dansk tid, men der blev en del af stilartens pensum gennemgået. Klokken 20 dansk tid gik så næste del i gang, først med våbentræning hvor bl.a. sai kataen Tekatana blev gennemgået. Jeg havde ikke selv prøvet kataen før, da vi jo i Danmark træner Ryukyu Kobujutsu, men det var spændende at prøve kræfter med kataen, selvom jeg havde lidt problemer med teknikken.

Aftenens anden undervisning havde Naihanshi San og O’Naihanshi (alle Naihanshi katas kørt som en kata) som tema. Med alderen er jeg blevet mere og mere glad for Naihanshi kataerne så jeg nød at køre kataerne igennem selvom træning i stuen foran akvariet og en sofa lige ved siden kan være lidt af en udfordring.

Alt i alt var det en god weekend på trods af tekniske besværligheder og så må vi se om Corona’en har givet lidt mere luft til rejseaktivitet til næste år.

Lørdag stod den på Hakutsuru, som er en serie Traneforme, der er blevet optaget i stilarten og som man har mulighed for at blive gradueret i separat. Efter visse problemer Lyden lykkedes det at komme igang, og jeg oplevede at O’Sensei Bowles selv var aktiv og gav feedback til udførelsen af min kata. Han er en dygtig underviser og Det var fedt på den måde at mærke at man faktisk blev lagt mærke til.

Tina Bladbjerg, Asia Sport Center

Lørdag havde Asia Sport Center sin sommerafslutning ved Løverodde strand. Både karatebørn, forældre og søskende var med til nogle varme, våde og aktive timer

Lørdag kl. 10 havde alle karateudøvere i Asia Sport Center sat hinanden stævne i høj sol til årets sommerafslutning. Med udsigt til vandet havde de den traditionelle indbukning, hvorefter Flemming og Kristina introducerede forældre og søskende til basis stød og spark. Alle de dygtige karatebørn var med til at lære de uvante deltagere op i karateteknikkerne. Godt varme og med sved på panden var der karatelege med træning af kamp, hastighed og undvigelser.

Første del af programmet var meget på børnenes præmisser, hvor de var eksperterne, der underviste de voksne. Med besøg af Kalle fra Tai Chi holdet kom alle på udebane. Vi fik et spændende indblik i udførelsen og hvordan Tai Chi også har mange fællespunkter med karate.

Efter en dejlig frokostpause var det tid til at blive kølet ned på den varme dag, hvor termometeret i solen viste langt mere end de 24 grader, der var i skyggen. Nedkølingen foregik naturligvis i vandet! Ud i vandkanten og træne spark. Først med alle mand i vandet. Herefter blev forældrene sendt op på stranden og til børnenes store glæde, var der vandspark mod forældrene. Forældrene synes det var helt fair, da rollerne blev byttet om. Alle deltagere var stadig meget varme af træningen, så afslutningen blev armstræk i vand, hvor hovedet helst også skulle blive vådt. Ikke en gi var tør, da der blev bukket ud og ønsket god sommer.

Af Jesper Fjeldgaard Andersen

I disse dage afvikles karate for første gang som disciplin ved OL, hvor dygtige atleter konkurrerer i kata og kumite. Men hvad definerer egentlig karate, og hvor er karaten på vej hen?

Karate som sport udvikler sig konstant. Kæmperne bliver dygtigere og dygtigere, og OL har helt sikkert skubbet til denne udvikling. I dag skal en kæmper på verdensplan formentlig bruge samme tid på træning som atleter i flere andre OL sportsdiscipliner.

Der er delte meninger om karate som sport. Den sportslige del af karate har ikke meget til fælles med den oprindelige karate. På den anden side har sportsdelen af karate været med til at synliggøre og udbrede karate på verdensplan. Den sportslige del af karate er også uden tvivl med til at fastholde unge i sporten, da netop selvrealisering og anerkendelse betyder meget for en del unge i dag.

Det er dog helt sikkert, at den sportslige udvikling har gjort det svært, endda overordentlig svært, at fastholde karate som budo. Men paradoksalt nok har den sportslige udvikling også været med til at gøre det svært for sig selv. Mere om dette senere.

Netop den sportslige udvikling af karate i dag gør, at det kræver specialisering at stille op til nationale og internationale konkurrencer. Tidligere havde de fleste traditionelle karateklubber muligheden for, at en eller flere af deres kumite- eller kataudøvere kunne begå sig til fx et DM uden at falde igennem, også selv om stævnerne dengang var opdelt i et begrænset antal klasser i forhold til i dag.

Men i takt med, at niveauet indenfor sportskarate er blevet højere og højere, kræver det væsentlig mere end tidligere, at klubberne/organisationerne tilretter deres træning mod resultater, hvis man vil gøre sig gældende til konkurrencer.

Denne tilretning af træning kræver tid og mange ressourcer – og det påvirker både den faglige dimension og klubben/organisationen på den ene eller anden måde.

De traditionelle karateklubber er således tvunget til at ændre på deres indhold og ofte også organiseringsforhold, hvis de vil gøre sig gældende ved konkurrencer. Det påvirker naturligvis karate som budo og historisk kulturarv, og man risikerer at ødelægge karate indefra. Hvis en stilart i dag skal bevares som historisk kulturarv, kræver det – efter min mening – nærmest en form for adskillelse fra sportslig indflydelse. Næsten på samme måde som man opretter reservater i naturen for at bevare sjældne planter og dyr.

Dog er det lettere sagt end gjort, da verden i dag er åben som aldrig før.

Okinawa, karatens hjemland, kunne være et godt “reservat” til bevaring af den historiske kulturarv. Men udfordringen her ligger dels i, at de “gamle mestre” mangler arvtagere, og at Okinawa er blevet til et tilløbssted for karateturister, som ikke alene søger den “gamle” karate. Det skaber naturligvis påvirkning på samme måde som en masse mennesker, der vader rundt i et naturreservat.

Den sportslige del af karate står også over for store udfordringer for at overleve og definere sig selv. Det sker på flere forskellige måder. Jeg vil her komme ind på et par stykker.

For det første er der i dag langt flere vægt- og aldersklasser til et stævne for at tilgodese så mange som muligt. I nogle puljer er man ligefrem garanteret en medalje ved bare at stille op. Der er børne-, ungdoms- og voksenstævner, og man er nødt til at dele ud af medaljerne for at holde liv i sporten og “eliten” om jeg så må sige. Derudover spiller sammensætning af karateudøvere, hvoraf størstedelen er børn, selvfølgelig også ind. Der er i bund og grund tale om moderne markedskræfter, hvor udbud og efterspørgsel har indflydelse på konkurrencernes udformning.

For det andet har det betydet, at der opstår flere og flere divisioner indenfor karate for at tilgodese, at alle har adgang til stævner. Det i sig selv er underminerende for respekten og anerkendelsen for en titel indenfor karate. Forstået på den måde, at for en uvedkommende er det ganske enkelt umuligt at gennemskue, hvem der er den rigtige danmarks-, europa- eller verdensmester i karate.

Det forholder sig helt anderledes indenfor andre sportsgrene, hvor der ikke er tvivl om, hvad niveauet er hos fx en danmarks- eller verdensmester i badminton. Uheldigvis for karatesporten er karate ikke blevet godkendt som fast OL disciplin og udgår ved næste OL i Paris. Ærgerligt for karatesporten, som her havde et unikt pejlemærke i form af et OL kvalitetsstempel.

Ovenstående tænker jeg i bund og grund er en del af udfordringen med at definere, hvad karate er for et fænomen i dag, og hvor karate er på vej hen. Forskellige stilarter, forskellige tilgange samt forskellige divisioner gør det overordentlig svært at definere karate og forudse udviklingen for kunsten og sporten, hvor det ene ikke er noget uden det andet.

Jesper Fjeldgaard Andersen

Breddeaktiviteter i Shobu Ippon Danmark

Karate er for alle. Det er den store bredde, der udgør størstedelen af karateudøvere i Danmark. Hovedopgaven for Shobu Ippon Danmark er at sikre, at der er aktiviteter for alle. Enten i form af små stævner, træningssamlinger eller større turneringer.

Gennem årene har Shobu Ippon Danmark formået at samle klubber på tværs af stilarter og organisationsforhold til gavn for udviklingen af karatedo i Danmark. Senest lørdag den 4. September, hvor der var shobu ippon udviklingsstævne i kumite for alle interesserede brun- og sortbælter. Der var opdelt puljer efter alder, niveau og vægt, således at alle fik passende modstandere. Dette sammenholdt med, at alle mødte alle i de enkelte puljer bevirkede, at kæmperne fik mere erfaring med derfra, end hvis det havde været efter cup-systemet, hvor man er ude så snart man har tabt en kamp.

Rammerne var sat i Hørsholm, som denne gang lagde dojo til. Der var kæmpere med fra en del klubber i Nordsjælland samt fra Odense og Horsens. Der har været stor interesse for at hjælpe til som dommer ved Shobu Ippon Danmark´s stævner. Denne gang var der også dommere med fra Dansk Karate Forbund, som benyttede stævnet til at opnå rutine i at dømme efter shobu ippon regelsættet. Dansk Karate Forbund afholder DM i Shobu Ippon lørdag den 18. September i Hørsholm.

Stort engagement

Der var stort engagement at spore blandt alle kæmperne. En lang aktivitetspause grundet Covid-19 har helt sikkert spillet ind. Kæmperne var virkelig sat op. Man kunne dog godt ane, at der har været en lang stævnepause hos både kæmperne og dommerne. Men i løbet af dagen blev det værste rust børstet af og teknikker og domme blev skarpere.

Der var også stor gensynsglæde blandt deltagerne fra de forskellige klubber, som gennem årene har lært hinanden at kende godt. Der blev taget særlig godt imod de nye klubber, som var med for første gang.

Stævnet blev afviklet meget effektivt, og stævnelægen var kun inde og tilse kæmpere et par enkelte gange.

Resultater:

Pulje 1:

Guld – Bjarne Damsgaard, Odense

Sølv – Jack Købke, Hørsholm

Bronze – Henrik Petterson, Hørsholm

Pulje 2:

Guld – Rasmus Edelmann, Hørsholm

Sølv – Luka Vojinovic, Taifu

Bronze – Kasper Damsgaard, Odense

Pulje 3:

Guld – Nikoline Gaarn, Taifu

Sølv – Emmelie Sode, Horsens

Bronze – Puk Jespersen, Odense

Pulje 4:

Guld – Malene Krause, Hørsholm

Sølv – Sarah Fox, Hørsholm

Bronze – Nikoline Gaarn, Taifu

Pulje 5:

Guld – Jonas Gaarn, Taifu

Sølv – Frederik Petersson, Hørsholm

Bronze – Peter Petersson, Hørsholm

Tak til alle kæmpere og dommere for at bidrage til en god karatedag i Hørsholm.

Næste aktivitet

Næste aktivitet i Shobu Ippon Danmark er fællestræning for brun- og sortbælter lørdag den 9. Oktober, hvor Jesper Markvardsen sensei og Jesper F. Andersen sensei underviser.

Samme dag er der bredde- og udviklingsstævne for 9. – 4. Kyu i både kata og kumite. Kumite vil blive afviklet som gohon-kumite og shobu ippon kumite alt efter grad. Både fællestræning og stævnet vil blive afholdt i Frederiksværk i Taifu´s lokaler.

Link til flere billeder her

Photos by Lasse Jensen.

The 5th Tokumura Cup and Kihon Cup in Tokushinryu Kobudo was held in Nakskov, Denmark on the 5th of september 2021 and was hosted by Lasse and Dorthe Jensen from Nakskov Tokushinryu Shibu. Competitors from Denmark, Germany, Romania and Sweden attended the tournament.

The competitors had to go three rounds – first round was long weapons – second round was short weapons and third round was free of choice.

It was good to see the variaty of weapons demonstrated by the competitors.

Line up for the tournament:

Tokumura Cup 2021
1st: Andreas , Joshinkan, Germany
2nd: Diego Rodriguez, Seishin Kan Budo School, Sweden
3rd : Franz Rasmussen fra Joshinkan Copenhagen., Denmark

Kihon Cup 2021
1st: Lucas Bradsted Bradsted, Haslev Tokushinryu, Denmark
2nd: Cecilie Bradsted, Haslev Tokushinryu, Denmark
3rd: Magnus Mattson, Seishin Kan Budo Sweden

Impressions from the tournament!

Photos by Lasse Jensen

Tokushinryu practioners and instructors from Denmark, Germany, Romania and Sweden joined the Gasshuku for three days of intensive training.

The gasshuku was hosted by Lasse Jensen Sensei & Dorthe Jensen Sensei from Nakskov Tokushinryu Shibu.

The instructors at the gasshuku were Mads Nørby Sensei, Jan Overgaard Sensei, Andreas Mischke Sensei, Bodo Hass Sensei, Tonni Christian Sensei and the author.

The event actually started a day before the gasshuku with the Tokumura Cup. To read more about this please follow this link Tokumura Cup 2021 .